Supervision til fagprofessionelle

Supervision med fokus på din refleksion og udvikling

Når du arbejder med mennesker, som er ramt i livet er det særligt vigtigt, at du får løbende supervision. Supervisionen har til formål at sikre din fagpersonlige udvikling samtidig med, at supervisionen også understøtter din trivsel og selvomsorg.

Med mig som supervisor får du og dine kolleger et supervisionsrum, som er præget af ærlighed, anerkendelse, udvikling og ro til fagpersonlig refleksion. Som supervisor er jeg opmærksom på, at understøtte jer på en måde, så I oplever, at I udvikler jer som enkeltperson og som gruppe. Jeg har jeres faglige erkendelser, perspektivforståelse og faglighed for øje og jeg er bevidst om at afstemme jeres grænser, så I har jer selv med i processen.

Jeg er ikke bange for at fejle, men jeg er bange for at andre dømmer mig for mine fejl. Mange genkender et sådan udsagn og netop derfor er det vigtigt, at supervisionen foregår i en tillidsfuld, tryg og anerkendende relation.

En gensidig tillid og tryghed i supervisionsgruppen er en forudsætning for, at du og dine kolleger tør stille jer anerkende kritisk overfor egen praksis og først der, kan vi arbejde med refleksion og udvikling. Når jeg er supervisor, så sikrer jeg, at der er en fælles forståelse af, hvordan hver enkelt bidrager til de bedste vilkår for supervisionen.

Jeg har i mange år arbejdet med fagpersoner, som arbejder med mennesker, der er ramt i livet af handicap eller sygdom. Jeg har endvidere dybdegående viden om de juridiske og organisatoriske rammer for arbejdet i social- og sundhedssektoren. Jeg inddrager min viden og erfaring i supervisionen, når det er relevant. Du og dine kolleger vil således opleve en supervisor, som har indsigt, erfaring og forståelse for dit arbejdsfelt.

Eksempler på supervisionsemner:

  • Jeg er kørt fast og jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg kan komme videre
  • Jeg får det ubehageligt, når jeg træder ind af døren ved denne person
  • Jeg føler mig usikker, når jeg skal lave en bevilling eller lignende
  • Jeg ville gerne kunne være mere rolig i relationen med andre
  • Jeg føler et præstationspres, når jeg står i denne opgave
  • Jeg har mistet overblikket og føler, at jeg ikke er god nok
  • Jeg synes, at det er rigtig svært at samarbejde med denne samarbejdspartner
  • Jeg skal til et møde, men jeg føler modvilje mod det

Ovenstående er kun eksempler, der findes uendelig mange emner og stort set alle emner, som vedrører din faglighed og fagpersonlige del egner sig til supervision.

Hvad er supervision?

Supervision betyder overblik og er en dialogisk metode, som understøtter dig og dine kollegaer i at udvikle og vedligeholde fagpersonlige kompetencer.

Samtidig hjælper supervisionen til selvomsorg og sikrer, at I som fagprofessionelle kan vedblive med at være nærværende og fagligt til stede i jeres arbejde.

Typisk dagsorden for supervision:

Vi lander i rummet

Kort status fra hver deltager

Gennemgang af mulige emner til supervision

Udvælgelse af emner til supervision

Supervisioner

Afrunding og evaluering

Supervisionen vil typisk foregå ved, at jeg supervisere en-til-en foran gruppen. De øvrige deltagere fungerer som reflekterende team og inddrages af supervisor i det omfang, som det er relevant.

Jeg tilbyde både supervision og gruppecoaching. Der er en del ligheder ved de to tilgange. Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg adskiller dem fra hinanden. Kan du læse mere her.

Hvorfor er supervision nødvendig?

At indgå i relationelt arbejde med mennesker som er ramt i livet stiller nogle helt særlige krav til dig som fagperson. Krav som medfører mange overvejelser og dilemmaer. Det er derfor nødvendigt, at du modtager løbende supervision, så du sikrer, at du vedbliver med at være fagligt og relationelt kompetent i arbejdet.

Praktiske oplysninger

Målgruppe

Jeg tilbyder supervision i gruppe til fagpersoner, som arbejder med mennesker, der er ramt i livet. Det kan være, at din profession er socialrådgiver, visitator, sagsbehandler, ergo-/fysioterapeuter, lærer, pædagoger, sygeplejerske, SOSU-hjælper/-assistent, personlig hjælper eller lignede.

Antal deltagere

Ved supervision i gruppe er det optimalt med 5-7 deltagere og jeg anbefaler maksimalt 8 deltagere ved supervision i gruppe.

Varighed

Gruppesessioner er oftest af 2,5 – 3 timers varighed.

Placering

Supervisionen kan foregå på jeres arbejdsplads. Jeg stiller lokale til rådighed efter aftale.

Øvrigt

Hvis vi indgår en aftale, så jeg forventer, at I er indforstået med, at supervisionen forudsætter, at I er deltagende og tør stille jer anerkende kritisk overfor jeres egen praksis.