Juridisk rådgivning

Hvorfor uvildig juridisk rådgivning?

Det kan for nogen være uvant eller utrygt at skulle begå sig i det kommunale system. Det kan til tider være en hjælp at have en uvildig juridisk rådgiver, som man kan søge råd og vejledning ved. Jeg tilbyder uvildig juridisk rådgivning indenfor blandt andet.

Ledsagelse, personlig og praktisk hjælp:

  • BPA (Borgerstyret personlig assistance)
  • Hjemmehjælp/hjemmepleje
  • Ledsagerordning
  • Aflastning/afløsning til nærtstående

Beskæftigelse og forsørgelse:

  • Flexjob
  • Førtidspension
  • Dækning af nødvendige merudgifter

Uvildig rådgivning

Jeg baserer min rådgivning på ca. 15 års erfaring med handicapkompenserende bevillinger. Jeg har erfaring indenfor både social- og beskæftigelsesområdet. Jeg har samarbejdet med mange af de jyske og fynske kommuner og har derfor indblik i kommunernes forskellige måder at forvalte loven på.

Ansøgning om hjælp og støtte

Jeg tilbyder rådgivning i forhold til konkrete ansøgninger/sager. Jeg er ærlig i mine vurderinger og vil kunne sparre med dig om, hvad du skal lægge vægt på, hvis du ansøger om hjælp fra kommunen. Du vil også kunne forvente, at jeg melder klart ud, hvis det du ønsker at ansøge om ikke er realistisk i forhold til gældende lovgivning.

Ankesager

Jeg tilbyder endvidere uvildig rådgivning for dig, som overvejer at anke en afgørelse fra kommunen. Jeg vil kunne hjælpe dig med at vurdere, om du har mulighed for at vinde en eventuel ankesag. Hvis du efterfølgende ønsker at gå videre med en ankesag, så vil jeg kunne hjælpe dig med, hvilke argumenter, som skal vægtes i anken. Jeg vil endvidere kunne hjælpe dig med at formulere argumenter ud fra gældende lovgivningen og retspraksis til din anke.

Anden rådgivning

Ud over konkrete bevillingsspørgsmål vil jeg også kunne sparre med dig om, hvordan du samarbejder med din kommune, samt hvilke generelle krav og forventninger, som du kan have til kommunen. Jeg vil endvidere kunne rådgive dig om, hvordan du bedst kan samarbejde med din arbejdsgiver ved sygemelding, behov for fleksjob mm. Jeg har en del erfaring med forsikringspolicer og er gennem mange års interesse for området kyndig i at rådgive dig i forhold til, hvad du skal være opmærksom på ved kontakt til forsikringsselskaber fx ved forsikring med tab af erhvervsevne, rejser til udlandet mv.

Bevillingstjek

Du vil kunne finde god sparring om muligheder for hjælp og støtte ved din kommune, men af forskellige grunde har du måske et ønske om at drøfte mulighederne med en uvildig rådgiver. Jeg tilbyder derfor et bevillingstjek. Et bevillingstjek indbefatter:

  • en gennemgang af din aktuelle situation
  • en gennemgang af de bevillinger, som du allerede har
  • drøftelse af om der er lovgrundlag for at søge om nye bevillinger eller ændring af de eksisterende bevillinger.

Det praktiske

Varighed

Forudsat at du har konkrete spørgsmål, så vil vi kunne nå langt ved en times rådgivning. Et bevillingstjek vil oftest tage to timer.

Placering

Rådgivning og bevillingstjek kan foregå fysisk i mit lokale, hjemme hos dig, videomøde eller telefonisk.

Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg også tilbyder coaching til private.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Hvis du vil vide mere: