Materialer og video
På denne side har jeg samlet materiale til gratis afbenyttelse.
Denne 5 minutters video guider dig til at blive tunet ind på det, som er relevant for dig at få supervision på. Formålet er, at du møder forberedt op og får mest muligt ud af supervisionen.
Målgruppe:
Alle som modtager personfaglig supervision ellers sagssupervision enten i gruppe eller individuelt
Mental mødeforberedelse
I vores faglige arbejde afholder vi møder af mange forskellige årsager – møderne kan være af varierende kvalitet. Kvaliteten afhænger ofte af mødets form og deltagerens mentale parathed til at deltage i mødet.
Denne guidet mødeforberedelse har til formål at gøre dig mentalt forberedt til mødet, med den hensigt, at du kan deltage i eller facilitere mødet på den mest bevidste og hensigtsmæssige måde.
Du vil blive guidet til at præcisere mødets formål og dit forventet udbytte. Ligeledes vil du blive guidet til at forholde dig til din egen rolle samt, hvordan du forholder dig til de øvrige deltagere. Du vil blive mindet om vigtigheden af mødets indledende rammesætning, facilitering af dialogen samt mødets opsummerende afslutning.
Guidningen indledes og afsluttes med fem dybe vejrtrækninger.
Lav din egen hjemmeside
Dette er en knap 30 minutters demonstration af, hvordan man laver sin egen hjemmeside. Videoen er suppleret med de anbefalinger, som jeg er nået frem til efter at have udviklet og opbygget min hjemmeside: www.karinablegvad.dk
Jeg tror, at langt de fleste selv vil kunne lave en hjemmeside. Hvis du ligesom jeg finder tilfredshed i have det fulde ejerskab over din hjemmeside og at kende den til punkt og prikke, så se med i denne video.
Målgruppe:
Til dig som vil lave en professionel, informativ men relativ simpel hjemmeside. Det kan være, at du er selvstændig terapeut, behandler, sexolog, socialrådgiver, supervisor, coach eller lignende.